HVAD KAN PERMANENT MAKEUP?
Permanent makeup kan på en naturlig måde ændre det, som naturen ikke har udformet perfekt, og er derfor en naturlig forskønnelse af dine egne træk. Den permanente makeup skal ikke erstatte din daglige make-up, men kan være med til at tilføre det sidste, som naturen ikke har fuldendt.
Permanent makeup/PMU kan på sammenlignes ofte med en almindelig tatovering, som forbliver i huden resten af livet. Dette er ikke tilfældet da vi anvender en semi permanent tatovering. Dette betyder at vores pigmenterne forsvinder gradvist, hvilket er vigtigt, da ansigtet ændrer kontur løbende i livet.
Derfor vil man for at opretholde sin PMU lave retouch/opfyldning, da ændringen af vores ansigts karakter og aftagelse af pigmenterne kræver dette.
Hos By Kreiler er vi selvfølgelig godkendt og registrerede kosmetiske tatovører og alle vores pigmenter er EU-godkendte
ØJENBRYN
Ganske få mennesker er fra naturens side udstyret med de perfekte bryn. Mange oplever at brynene er for smalle, har for få hår eller helt mangler hår i brynene. Her er permanent make-up helt klart en løsning på dine problemer. Mange vælger tatovering af øjenbryn for at spare tid på makeup eller fordi de er kede af udseendet på deres eget bryn.
Permanent makeup på dine øjenbryn er helt perfekt til at give dit ansigt mere karakter ved at markere dem helt naturligt, så fylden på dem bliver tilpasset dit ansigt. Dette giver helt automatisk mere fylde til dine bryn, og det giver os muligheden for at skabe den helt rigtige form og udtryk. Hos By Kreiler sikrer vi det ideelle look til dig, hvor du sammen med vores behandler finder den form og farve, der passer til lige netop til dine bryn.
Brug nu tiden til andet end tid på at tegne dine bryn op. Stop med at tænke på, om de stadig er der efter en tur i sydens sol eller efter en træning. Med permanent makeup/PMU forbliver dine nye bryn perfekte under alle forhold.
Vi benytter os af teknikken Nano ombre bryn også kaldet Skyggebryn, hvilket giver os muligheden for både at lave et markeret og et mere naturligt look. Det fungerer som en skygge der ved pixelering lægges ind i huden bag dine hår, og som kan anvendes på alle hudtyper. Ved en permanent make-up på brynene vil det være nødvendigt med 2 behandlinger, hvor 2 behandling foretages 4-6 uger efter 1. behandling.
LÆBER
Permanent makeup på læberne, er en behandling til dig der har ønsket om en visuel forstørrelse af dine læber. Når indfarvning af dine læber sker får du fornemmelsen af, at dine læber virker betydeligt større, men stadig bibeholder du det naturlige udseende. Det er velkendt at langt de flest mennesker ikke har fuldstændig symmetri, hvilken der med permanent make-up giver os muligheden for at korrigere for. Markeringen af læbekanten giver dig langt mere fylde til dine læber, og en flottere kontur med en jævn fordelt farve. Der er også muligt at kamouflere ar, og fjerne fokus fra aldersbetingede rynker omkring læberne.
Farverne på vores læber er meget forskellige, hvor nogle oplever at have farveløse og andre har måske så kold en farve på læberne, at de nærmest har en blå undertone. Alt dette kan løses med den helt rette farve og eller blanding for at opnå det absolutte bedste resultat.
Hos By Kreiler arbejder vi med teknikken Nano contourless lips hvor der laves en let læbekontur og hvor farven lægges jævn ind på læbevævet. Der laves ikke længere kun lipliner, da dette tilhører en modetendens som ikke mere er en teknik der anvendes.
Ved en permanent make-up på læberne vil det være nødvendigt med 2 behandlinger, hvor 2 behandling foretages 4-6 uger efter 1. behandling
STEP 1: GRATIS KONSULTATION
Det er vigtigt for os, at man forud for 1. behandling får en gratis konsultation, hvor vi sammen afstemmer forventninger til behandlingen for at vi kan opnå det bedste resultat. Du er velkommen til at tage billeder med, som vi kan snakke ud fra. Her vil vi også gennemgå hvilke faktorer, som vi skal tage forbehold for.
DETTE SKAL DU SOM OVERVEJER PMU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:
Tatovering af dine øjenbryn eller læber foregår med metoden mikropigmentering. Her lægges det valgte pigment ind under det yderste hudlag med en meget tynd nål. Behandlingen er ikke forbundet med væsentlig smerte, og bedøvelse vil indgå i forløbet.
Samtidig er det vigtigt, at du som kunde forstår, at dette er en semi permant tatovering, og at et retouch er en nødvendighed, hvis du ønsker at bibeholde det flotte resultat, da alt pmu vil falme med tiden, hvis det ikke holdes ved lige.
Derfor anbefaler vi at holde pmu ved lige med et retouch af bryn eller læber efter ca. 1 – 1½ år. Dette afhænger af hudtype, livsstil mv. Man skal komme mens PMU´en stadig er synligt, ellers må det forventes at der skal flere behandlinger til før det står skarpt igen.
Din aftercare/hjemmebehandling i de efterfølgende 14 dage er vigtigt for resultatet og skal overholdes. Du må også forvente, at dine bryn eller læber grundet skorpedannelse vil være mørkere i den første uge.
DET MED SMÅT:
Touch up er et must, og behandlingen betragtes ikke som fuldført, hvis ikke dette overholdes. I nogle tilfælde er det afhængigt af din hudtype nødvendigt med en anden touch up.
Vigtigt!
Når du har booket tid til en behandling, er der nogle vigtige forholdsregler du skal følge, for at sikre at du responderer bedst muligt på behandlingen. Disse forholdsregler gælder alle typer af permanent makeup behandling.
Du skal 7 dage op til behandling undgå følgende
- Indtagelse af blodfortyndende medicin
- Indtagelse af fiskeolie
- Indtagelse af stærk antibiotika
Du skal 48 timer op til behandling undgå følgende
- Alkohol
- Koffein
- Rygning
- Smertestillende (med undtagelse af Panodil)
- Indtagelse af stærke krydderier
Hvem kan få permanent makeup?
Permanent makeup egner sig til alle, også til personer, som har undergået kemoterapi. Det kan også bruges, hvis du har makeup-allergi, bruger briller eller har dårligt syn og oplever gener i forbindelse med din daglige makeup-rutine. Permanent make-up er også effektivt, hvis du har et ønske om at spare tid i hverdagen.
Hvor længe holder permanent makeup?
Får du lavet permanent makeup, kan du forvente en holdbarhed på 2-5 år. Vi anbefaler altid en opfriskning af din behandling. Det sker typisk efter et år og kan specielt være nødvendigt i forbindelse med permanent makeup af bryn. Læber har en længere holdbarhed – særligt læber får som regel kun en opfriskning hvert andet år.
Hvordan udføres behandlingen
Når du kommer til behandlingen, vil du til en start, modtage nogle informationer vedr. din behandling, til gennemlæsning og accept. Inden vi påbegynder din behandling med permanent make-up, tager vi en grundig snak om dine ønsker, forventninger og behov. Ved PMU på læberne påsmøres en bedøvende creme, som skal sidde i ca.30 minutter. Man er ikke komplet bedøvet, da cremen man sidder med inden, er en overfladebedøvende creme. Men den tager toppen af det. Under behandlingen brydes huden og man er ikke bedøvet i dybden, men oplever man særligt ubehag, er det muligt at bedøve lidt ekstra under selve behandlingen
Herefter opmåles og optegnes dine bryn eller læber som specialdesignes så det passer præcis til dit ansigt. Du får altid mulighed for at godkende formen på det pågældende område, inden vi påbegynder selve behandlingen. Farve vælges ud fra hud- og hårfarve samt ønske om farveintensitet. Behandlingen udføres professionelt og præcist af certificeret og erfaren mikropigmentist. Du kan føle dig helt tryg under behandlingen, hvad enten det er bryn eller læber som behandles. Behandlingen udføres med sterile engangsnåle, professionelt udstyr og maskine, samt pigmenter i bedste kvalitet.
Selve behandlingen tager omkring 90-150 minutter. Vi afsætter altid minimum to timer til alle nye permanente makeup-behandlinger.
Efter behandling
Lige efter behandlingen vil det behandlede område fremstå mere eller mindre rødt og måske hævet, og farven vil være mere markant, end det endelige op helede resultat. Du kan derfor ikke vurdere resultatet på dette tidspunkt, men må væbne dig med tålmodighed.
Det er vigtigt at det behandlede område får ro og tid, til at hele op, uden at der bliver pillet i sårskorpen, og at du udtrykkeligt følger vores aftercare vejledning. Området vil føles tørt og kløende under helingsprocessen, her kan du med fordel give et tyndt lag af den udleverede salve en ekstra gang eller to i løbet af dagen, da dette lindrer.
Efter din behandling er det vigtigt at du følger de udleverede aftercare instruktioner. Huden skal betragtes som et sår som skal plejes og passes på, for at man får den bedst mulige op heling og dermed også holder bedst muligt på farven.
Den komplette heling, tager ca. 28-45 dage, alt efter hudtype, livsstil, helbred, alder osv. og man kan først herefter vurdere resultatet og se den endelige farve som der er tilbage, og hvor der evt. skal fyldes mere farve på. Husk at der altid vil være mangler og ujævnheder efter 1.behandling. Det er helt normalt, hvad enten det er bryn eller læber.
Det er også vigtigt, at du her forstår, at der altid skal minimum 1 touch up til, før du kan forvente din nye pmu færdig. Efter touch up skal du igennem samme helingsproces, og aftercare behandling, som ved din første behandling.
Book gerne tid til din touch up, allerede ved din 1.behandling, så tiden ikke pludselig flyver og dermed overskrider de 3 mdrs grænse. Touch up anbefales efter ca.6-8 uger, så man hurtigst mulig kan nyde det færdige resultat.
Efter 14 dage stopper du med at smøre området dagligt, da huden nu er lukket og du derfor må vaske området som du plejer og bruge anden pleje derpå.
Efter op heling, må du forvente at farven vil aftage ca. 20-60%, afhængig af behandlingsområde, og den teknik der benyttes, samt hvordan lige din hud holder på farven. Når der arbejdet i levende væv, vil der altid være en usikkerhed på hvordan det op helede resultat vil ende.
Du skal være opmærksom på at den permanente makeup, de første 14 dage, ikke må udsættes for:
- Makeup
- Sol/solarie
- Klorvand
- Saltvand
- Sauna/dampbad
- Pool/jacuzzi
- Hård/svedig træning
- Hudpleje
Efterfølgende er det stærkt anbefalet at benytte høj solfaktor på din pmu, for at passe bedst mulig på farven. Det er derfor ikke en god ide at planlægge solferie, spa/wellness ophold, hård træning, stor fest (hvis påkrævet makeup), den første tid lige efter din behandling.
Kan der opstå bivirkninger eller komplikationer efter behandling med permanent makeup?
Permanent makeup er et håndværk. Et håndværk som udføres på levende væv. Der er derfor en række faktorer som spiller ind, mht. op heling og resultat, som man ikke kan forudsige.
Derudover har god aftercare en stor rolle.
Efter behandling af bryn, vil du typisk opleve hævelse og let ømhed/rødme af det behandlede område. Hævelsen vil forholdsvishurtigt aftage.
Efter behandling af læber kan der forekomme herpes/forkølelsessår. Hvis du har denne virus, anbefaler vi, at du opstarter en forebyggende kur 3-5 dage før den permanente make-up. Der er en risiko for, at der opstår infektion, men risikoen er meget lille og har ingen betydning for slutresultatet.
Vi er gode til at læse huden og vejlede i hvilken type behandling som vil egne sig bedst til netop din hud.
Heldigvis er det yderst sjældent, at der sker komplikationer, men i nogle enkelte tilfælde, oplever man at huden afstøder mere farve end forventet, dvs. at man i nogle tilfælde skal modtage flere behandlinger end normalt, før end tilfredsstillende resultatet opnås.
I yderst sjældne tilfælde kan der forekomme en total afstødelse af farve, dvs. at huden ikke vil lagre farven og videre behandling er derfor ikke mulig. Der ydes ingen tilbagebetaling for de behandlinger der er foretaget og dette må anses som værende en sjælden risiko.
HUSK! INGEN fingre i det behandlede område, kun rene vatpinde!
Oplever man ekstrem rødme, varme og hævelse efter en pmu behandling, skal der søges læge.
Kontraindikationer
Som udgangspunkt, skal man være sund og rask, når man modtager behandling og derfor er der således personer der ikke er egnede kandidater til Permanent Makeup
De mest almindelige kontraindikationer:
- Ehler-Danlos syndrom (bindevævssygdom)
- Alle former for kræftsygdomme (der skal forelægge en læge erklæring, såfremt at der behandles alligevel og det er således også på eget ansvar at behandlingen udføres)
- Ichtiosis (Hudsygdom)
- Psoreasis i det område der skal behandles
- Tendens til keloid ardannelse
- Lupus (reumatisk sygdom)
Udover disse kontraindikationer er der også en række forbigående kontraindikationer, som kan betyde at du skal vente med behandling og derfor er det vigtigt at du oplyser os om dit helbred, så vi kan råde og vejlede dig korrekt.
Eksempler på forbigående kontraindikationer
- Gravid og/eller ammende
- Herpes/forkølelsessår
- Brug af stærk akne forbyggende produkter (Behandlingen kan først ske 6 måneder efter endt brug.)
- Brug af Kortokosteroider
- Betændelsestilstande i kroppen
- Feber
- Solbrændt hud
Produkt & Kvalitet
Vi anvender kun produkter af højeste kvalitet. Der findes efterhånden en del produkter på markedet, det er forfor vigtigt for os, at vi udelukkende samarbejder med de dygtigste leverandører, som sikrer vores produkter, er gennemtestet og godkendt.
Din garanti & sikkerhed
For at vi kan levere det bedste resultat, og forstå hvordan vores produkter og dets egenskaber, er vores behandlere altid på uddannelse, kurser mv. hvor de træner med produkterne og de forskellige teknikker, inden det anvendes i klinikken.